
Oprettelse af et testamente er måske ikke den ting som du tænker mest på i din hverdag, men det er vigtigt at få det gjort. Læs mere om hvorfor i denne korte oversigt.
Derfor skal du oprette et testamente
Det er vigtigt at få oprettet et testamente hos en advokat, selv hvis du er ved godt helbred og forventer at leve mange år endnu. Med et testamente kan du undgå splid i familien, hvis der skulle opstå uenigheder om fordelingen af arven. Disse konflikter kan blive yderst betændte og resultere i familiekonflikter, som aldrig helt forsvinder. Når arven allerede er fordelt med et testament, får de efterladte også mere tid til at sørge over tabet og bearbejde det på en ordentlig måde.
Hvad skal du være opmærksom på?
Der er flere ting, som du bør være opmærksom på, når du tegner et testamente. Et af dem er forskellen mellem friarv og tvangsarv. Tvangsarven er en fjerdedel af arven, som automatisk går til børn og ægtefæller. Resten er den såkaldte friarv, som du selv bestemmer over. Den kan du vælge at give særeje, således at arven ikke skal deles, hvis arvingen eksempelvis senere skal skilles. Du kan også vælge at båndlægge arven, så den udbetales lidt efter lidt eller kun kan bruges på bestemte ting.
Få hjælp af specialister
Det kan føles uoverskueligt og meget kompliceret at oprette et testamente. Hvilket slags testamente skal man vælge og hvordan deler man bedst boet? Det er store og vigtige spørgsmål, da det ofte kan forhindre familiekonflikter, når testamentet er udført korrekt. Derfor kan du med fordel få hjælp af en advokat med speciale i testamenter. Så kan du få hjælp til alt lige fra særeje, båndlægning af arv, udarbejdelse af børnetestamente og så videre. På den måde kan du nemmere træffe det rigtige valg for dig og din familie.