
Det er ikke alle der er født med grønne fingre. Man skal dog heller ikke nødvendigvis have en gartner gemt inde i sig, for at kunne få en flot have.
Hvis du investerer i hus følger der gerne en have mad, og hvis din ejendom ikke befinder sig midt inde i de større byområder, er der gode chancer for at haven kommer til at være rimelig stor. Hvis du er i tvivl om, hvordan du med relativt simple midler kan få en flot have, så læs med her.
Din indsats
Vi kan lige så godt sige det som det er. Ingen have bliver spændende, hvis ikke du er villig til at lægge nogen kræfter i det. At holde en have kræver både en indsats i forbindelse med indretningen og så den efterfølgende vedligeholdelse.
Men hvis du ikke er typen der elsker, at gå og nusse med de enkelte blomster, gælder det selvfølgelig om at finde en passende balance. Det er naturligvis muligt at have en tilfredsstillende have, uden at skulle kigge til den hver dag.
Indretning af haven
En almindelig have for en person der ikke gør så meget ud af det, vil måske nok være en græsplæne omringet af hække. Hvis du er interesseret i at gøre den lidt mere interessant, er der dog nogle simple ting du kan gøre.
Det er fx nærliggende at anlægge et bed med små buske og krydderurter nær terrassen. På den måde befinder det sig hele tiden i nærheden, når der er behov for at der skal luges lidt.
Lidt længere væk fra terrassen kan du lade haven passe sig selv lidt mere. Det vil også give mening at plante et frugttræ som fx et æbletræ, da det er rimelig simpelt at passe. Køb æbletræer her.
Sådan håndtærer du ukrudt
Ukrudt er en besværlig ting der følger med køb af haven, og hvis man har tænkt sig at have en afslappet holdning til ukrudtet, må man finde sig i at det ikke kan undgås helt.
Dette betyder dog ikke at man ikke kan stække det lidt. Fx kan man med fordel lave en græsbarriere, der kan forhindre ukrudtet i at brede sig alt for vidt.
De fleste haver vil dog også se ganske velplejet ud på trods af en smule ukrudt. De vigtigste ting du skal huske i forhold til vedligeholdelse af haven er dog, at hækken skal klippes, græsset skal slås og der skal gøres lidt ekstra ud af græskanterne langs bedene. Så skal din have nok blive flot.